Sweater No. 32 – Tætsiddende raglan med brede raglan linjer og rullekanter
Leder du efter en tætsiddende sweater med kant? Sweater No. 32 er en raglan-sweater med striber, ekstra brede raglan linjer, rullekanter og vidde lange ærmer. Moderne, enkel og grafisk.
Derfor vil du elske Sweater No. 32
Modellen er tætsiddende med en flatterende silhuet. De ekstra brede raglan linjer er en markant designdetalje, der giver sweateren karakter. Rullekanter i hals, bund og ærmer giver et råt og moderne udtryk. De vidde lange ærmer skaber balance til den tætte krop.
Sweateren strikkes oppefra og ned – monteringsfri
Du starter i halsen og strikker ned. Ingen montering. Du kan prøve sweateren undervejs og justere længde. Perfekt til dig der vil undgå sammensyning.
Størrelser og pasform
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Overvidde: 91 (96) 103 (108) 113 (127) 136 (146) cm
Længde midt for under halskanten: 52 (53) 55 (57) 61 (61) 64 (66) cm
Modellen er tætsiddende – mål dig selv og vælg med 0-5 cm bevægelsesrum.
Materialer – Pura Lana 50% uld 50% alpaca – 50g 115m
Pura Lana fra Gepard Garn er spundet af 50% fin ny merinould og 50% blød alpaca. Garnet er både blødt og meget slidstærkt og smudsafvisende, så dit strik holder sig pænt i mange år. Farvet med samme farvestoffer som anvendes til GOTS-certificerede garner.
Farve A: 250 (250) 250 (300) 300 (350) 350 (350) gr. Pura Lana 50g 115m – vist i 192 Mørkebrun
Farve B: 200 (200) 250 (250) 300 (300) 300 (350) gr. Pura Lana 50g 115m – vist i 142 Havre
I alt: 450 (450) 500 (550) 600 (650) 650 (700) gr.
Pinde og strikkefasthed
Rundpind 3,5mm (40 og 80 eller 100cm)
Rundpind 4mm (40 og 80 eller 100cm)
Hvis magic loop anvendes til ærmestrik og halskant, kan rundpind 40cm udelades.
Strikkefasthed: 20m / 28p = 10 x 10 cm i glatstrik på p 4mm. Lav strikkeprøve – vigtigt for pasformen.

