Du har ikke nogen varer på din ønskeliste. Sæt hjerter ved varer du vil gemme til senere.
Efter år i fast job begyndte følelsen af kedsomhed at fylde hos 56-årige Maret Tuomela. Nu har hun åbnet en garnbutik i sin mands tidligere jagtstue – langt fra de fleste kunder.
Det plejer at være ”Æg” eller ”Lopper” eller ”Nye Kartofler”, der står på skilte i vejsiden på den her slags kanter. For når man er nået ned til Tryggelev på Langeland, er drejet fra hovedvejen og har fulgt bløde sving ad små veje lidt ud mod øst på øen, er almindelig detailhandel efterhånden en god køretur væk.
Det ved Maret Tuomela. Alligevel – og samtidig lige præcis derfor – har hun for nylig sat et skilt ud til vejen, hvor hun bor. Langt ude på landet. Hvor der sagtens kan være langt mellem forbipasserende.
”Masker & Mokka” står der på skiltet, og inde i den lille gårdsplads har hun den her tidlige eftermiddag netop slået døren op, så det passer med dagens åbningstid.
Så nu har hun åbnet det, hun selv som entusiastisk strikker i Tryggelev mangler. Og som hun længe har drømt om at gøre til sit arbejdsliv: En garnbutik.

Maret Tuomela har strikket, siden hun som 12-13-årig lærte det af den faster i Fredericia, hun altid var på ferie hos. Og i sit voksne liv har hun omsat sin glæde ved systematik og ting, der går op, til en mangeårig karriere som bogholder.
Men for et par år siden begyndte en følelse at snige sig ind på hende.
Det er drømmen om en garnbutik, der blev ved med at prikke hende på skulderen om aftenen og natten.
Hun nævner små børn, en skilsmisse og andre livsomstændigheder som årsager til, at drømmen gennem årene blev skubbet til side.
Pludselig gav livet hende alligevel et skub i den rigtige retning.
Sidste år i februar blev Maret Tuomela opsagt fra et job, hun havde haft i 19 år. Lønafdelingen skulle flytte til Slagelse, men hun ønskede ikke at pendle så langt.
Siden havde hun forskellige jobs og vikariater, men intet føltes rigtigt.
Manden spurgte, hvad hun så gerne ville lave.
Hans svar blev afgørende:

Først derefter afslørede Maret, at hun havde forestillet sig at indrette butikken i mandens gamle jagtstue.
I dag er rummet forvandlet til en hyggelig garnbutik med hylder fyldt med garn og plads til både kaffe og fællesskab.
Maret ønsker ikke blot at sælge garn.
For hende handler butikken lige så meget om fællesskab som om garn.
Når kunderne finder det helt rigtige garn til deres projekt, giver det hende en særlig glæde.
Den nye tilværelse har også givet Maret noget andet.
Den anerkendelse betyder mere, end hun havde forestillet sig.
I Masker & Mokka har Maret valgt at fylde hylderne med kvalitetsgarn fra blandt andre Knitting for Olive, Gepard, Permin og Krea Deluxe.
Målet er at tilbyde garn i naturmaterialer og holde sortimentet så rent som muligt uden unødvendige syntetiske fibre.

Som erfaren bogholder ved Maret godt, at en virksomhed skal kunne løbe rundt økonomisk.
Derfor følger der også tvivl med.
Kommer kunderne? Køber de nok? Kan butikken blive en levevej?
Men håbet er klart.

Om lidt udløber hendes seneste vikariat, og det ser hun faktisk som en mulighed.
Nu håber hun blot, at de mange sommergæster finder vejen til den lille garnbutik i Tryggelev.
Masker & Mokka åbnede i januar 2025 og ligger i Tryggelev på Langeland.
Butikken tilbyder kvalitetsgarn i naturmaterialer samt et hyggeligt miljø, hvor kunderne kan nyde en kop kaffe, strikke og få inspiration til deres næste projekt.
Åbningstider og webshop findes på www.maskerogmokka.dk.