
Foråret er kommet, men en lun klud om halsen er dejlig året rundt. Det her tørklæde er strikket i det vanvittigt bløde og lækre Cashmere fra Onion Knit – 95% genanvendt kashmir og 5% uld. En favorit der kan blive dit yndlingstørklæde også.
Onion Cashmere er et af mine mest elskede garner:
1. p: * 1 r, 1 vr *, gentag fra * til * pinden ud, slut med 1 r
2. p: r over r, vr over vr
3. p: * vr over r, r over vr * – altså modsat
4. p: Som 2. p – r over r, vr over vr
Gentag 1-4 pind.
Slå 251 masker op og strik frem og tilbage.
Strik 5 pinde retstrik lige op.
Fortsæt i dobbelt perlestrik med indtagninger på ALLE pinde således:
Alle pinde: 2 vr sm (pas på ikke at strikke første og sidste maske for stramt), dobbelt perlestrik til der er 2 masker igen, 2 r sm.
Der bliver 2 masker mindre for hver pind.
Når der er 79 masker tilbage, begynd aflukning i begyndelsen af hver pind:
2 vr sm, luk af for 4 masker (= 5 masker i alt inkl. de 2 vr sm), fortsæt i dobbelt perle til der er 2 m igen, 2 r sm, vend.
Fortsæt med disse aflukninger til der er 29 masker tilbage, som lukkes af på en gang.
Hækl 1 række picot langs den buede kant:
Sæt garnet til øverst ved den lige opslagskant, begynd med 1 km, * 3 lm, 1 fm i 1. lm, spring 1-2 pinde over, 1 km i næste maske *, gentag fra * til * rundt langs den buede kant til opslagskanten.
Bryd garnet og hæft alle ender.
Pres meget forsigtigt tørklædet med et pressestykke (rent viskestykke) mellem strygejern og strikketøj.
Tag det überbløde tørklæde om halsen og nyd det – det bliver dit nye yndlingstørklæde.
Du kan sagtens strikke tørklædet i andet garn, når blot strikkefastheden 28m/36p passer. Men vil du have den helt bløde kashmir-fornemmelse, anbefaler jeg Onion Cashmere.
Original opskrift og billeder: Susanne Gustafsson – Susannes yndlingstørklæde